Loop 3 programér din egen tilfældighedsgenerator
-
Trin 3.1 En tilfældighedsgenerator
Tidsforbrug: ca. 30 minutter
Gamification kan se ud på mange måder, og bygge på forskellige spilelementer som fart, point, rollespil eller andre elementer, du kender fra spil. I dette tredje loop handler det ikke om quizzer, men fokus er på spilelementet tilfældighed. Tilfældighed er et benspænd, der gør en aktivitet engagerende. Tænk fx på flaskehalsen peger på eller kortspillet fisk. Tilfældighed kan bruges mange steder i undervisningen. Opgaver kan tildeles tilfældigt eller opgaveelementer som fx materialer kan tildeles tilfældigt. Tilfældighed skaber et element af ulighed, men betyder samtidig, at konkurrencer kan blive mere åbne og ikke udstille deltagernes evner, men skabe et rum, hvor alt kan ske, og man må kæmpe med de ressourcer, man har.
Se et eksempel til højre, hvor en tilfældighedsgenerator, udviklet i programmet Scratch, tilbyder et spørgsmål, som kan bruges i en præsentationsrunde. Hver gang en ny deltager skal præsentere sig selv, klikkes for et nyt, tilfældigt spørgsmål, der skal indgå i præsentationen.
Klik på det grønne flag for at starte:
-
Trin 3.2
Tidsforbrug: ca. 45 minutter
I videoen til højre kan du se, hvordan tilfældighedsgeneratoren er programmeret i programmet Scratch.
Du kan imidlertid også komme langt med en mere simpel generator, fx på siden random.org. Her kan du fx få tilfældige terningkast, slå plat eller krone, få et tilfældigt tidspunkt på dagen eller trække lod i en mængde efter eget valg.
-
Trin 3.3
Tidsforbrug: ca. 45 minutter
Tilfældigheder kan også bruges på andre måder. Fx kan en række nye begreber repeteres i klassen ved hjælp af en tilfældighedsgenerator. Tilfældighedsgeneratoren deles i en gruppe, hvor hver medlem på skift forklarer begrebet, der vises.
Opgaven kan også udvides som i eksemplet til højre, hvor tilfældighedsgeneratoren både genererer et tilfældigt begreb og en tilfældigt valgt opgave (opgaven kan også findes, kopieres og genbruges på siden mit.scratch.emu).
Du skal nu prøve at udtænke en aktivitet til din egen undervisning, der bygger på tilfældighed.
Tryk først på det grønne flag for at starte programmet: